Julen er lige rundt om hjørnet, er du én af dem der planlægger at tage ud på landet eller i en dejlig hyggelig hytte for at tilbringe din juleferie? Men er du typen ligesom mange af os, der ikke kan undvære internettet, så findes der internetløsninger som passer til dig.
Hytternes WiFI
Der findes mange smukke steder rundt omkring i landet med hyggelige omgivelser, og typisk er der også fælles områder, hvor du kan koble dig på en WiFi forbindelse. Men der er desværre ingen garanti for at man får en Wifi forbindelse i sin hytte. Derfor kan du selvfølgelig altid undersøge dette inden du booker og tager afsted. Men hvilke andre muligheder har du egentlig for at koble dig på en hurtig og stabil internetforbindelse? Vi nævner nogle af mulighederne, som du måske kunne få brug for.
Internetdeling – tricket alle kender!
Størstedelen af os kender til internetdeling, altså at man for eksempel laver sin smartphone til et hotspot – der er en hurtig og god løsning til at koble sig på nettet. Hvis du på din telefon har et mobilt bredbånd, som har en tilstrækkelig datapakke, kan du på få sekunder dele dit internet med andre enheder via din telefons internetdeling. Denne løsning er attraktiv hvis man ikke bruger meget data – for eksempel hvis man hurtigt gerne vil tjekke sin Facebook, Instagram, mails etc. Dog er det vigtigt, at være opmærksom på, at den som deler sin data er opmærksom på, hvor stor en datapakke de har.
Mobilt bredbånd – USB-modem eller Mobilt bredbåndsrouter?
Med andre ord er mobilt bredbånd et transportabelt bredbånd du kan have med dig. Der er forskellige måder hvorpå mobilt bredbånd kan tilgås – og de meste velkendte og typiske måder er gennem USB-modem eller mobilt bredbånd router. Ved at vælge et USB-modem, kan du hurtigt og nemt sætte det op. Du skal bare indsætte et SIM-kort som du får fra din internetudbyder og sætte det i USB-modem. Ved at indsætte dit USB-modem i computerens USB-port vil installationen påbegynde. Man skal være opmærksom på, at hvis man vælger USB-modem er der den ulempe at det kun er den computer som er tilsluttet som kan komme på nettet. Denne løsning kunne fungere, hvis man har en fælles computer som man kan deles om, så alle kan tjekke mails, sociale medier osv. Til gengæld hvis man har et behov for at alle skal kunne koble sig på nettet med computere, telefoner eller tablets, og bruge internettet på samme tid – så er en mobil bredbåndsrouter den rette løsning. Den helt klare fordel er at alle kan komme på nettet samtidigt og der ikke opstår diskussioner. På samme måde som USB-modem har routeren et SIM-kort, som gør at der kan skabes forbindelse fra den pågældende udbyder. En mobil trådløs router kan både køre på batterier og på strøm – det er op til dig hvilken løsning der er den rigtige for dig og din familie.